Installere .sh fil i Ubuntu
1. april 2009 af ies
Det sker i enkelte tilfælde, at det kan være nødvendigt, at hente og installere et program, som ikke eksisterer i den faste Tilføj/fjern program-bunke.
Hvis det hentede program har ekstension .deb, så er det simpelt installeret via dobbeltklik.
Nogle gange er den downloadede fil en .sh fil.
.sh : Bourne shell
Et eksempel er Woopra.
En .sh fil er såmænd ganske let, at installere, men der skal foretages et lille kunstgreb for, at det er muligt.
Højreklik på filen, vælg Egenskaber, klik på fanebladet Rettigheder/Tilladelser og klik i boksen: Kør som program/Kan køres.
(Dobbeltangivelsen skyldes, at jeg benytter Ubuntu på min stationære pc og Kubuntu på min netbook)
Nu kan du afvikle dit sh script !
Dobbeltklik på .sh filen og vælg Kør i terminal.