Microsoft Linux og Microsoft Open Source
17. juli 2008 af ies
Dette blog-indlæg har eksisteret tidligere, udgivet den 11 juni 2008.
Forklaring: Min udbyder, Web10, har haft et uheld
Microsoft har et Linux og Open Source team !
Indrømmer, jeg blev temmeligt overrasket !!!
Tilsyneladende har Micrsoft haft et Open Source Software Lab i et stykke tid, så det er meget muligt, at det er min egen “blindhed”, som har holdt mig i uvidenhed.
Jeg har godt været klar over, at Microsoft i et stykke tid har flirtet med Open source ideen, og at de selvfølgelig fik kvajet sig.
Microsoft har tilmed deres egen dedikerede hjemmeside, for kommunikation med Open Source miljøet, www.port25.technet.com.
Hvorfor dog kommunikere de etablerede steder, når man kan danne sit eget ???
I Redmond har de omkring 300 servere stående, som kører mere end 15 Unix versioner, og mere end 50 forskellige Linux distro’er.
Dertil kommer så en hoben mennesker.
Alt dette er dedikeret til Open Source research !
Waouh !!!
Ultimativt, så håber jeg det får en afsmittende effekt på især de kommende versioner af Windows.
Til glæde for den tvangsindlagte mængdehob af Windowsbrugere.
At det medvirker til, at modvirke Microsofts snævre proprietære holdning.
Men trods den massive tildeling af rescourcer og Microsofts selvreklamerende råben op om, at de besidder nogle af de mest vidende og velkvalificerede personer fra Open Source miljøet, så har det ikke forhindret dem i, at kvaje sig ganske eftertrykkeligt!
Hvilket kun får deres selvforherligende selvpromoverende selvgladhed for egen dygtighed og evner til, at klinge ret hult…
Microsoft har et projekt, de kalder Sandcastle.
Dets primære funktion er som dokumentationsværktøj indenfor .NET, hvilket jeg ikke vil gå så meget ind i, men interesserede kan finde mere på: http://www.sandcastledocs.com/Wiki%20Pages/Home.aspx .
Sandcastle lå på et hosting site, et Microsoft open-source hosting site, kaldet CodePlex.
About CodePlex
CodePlex is Microsoft’s open source project hosting web site. Start a new project, join an existing one, or download software created by the community.
CodePlex er udelukkende beregnet på softwareprojekter.
For, at et projekt skal kunne udgives på CodePlex, skal det opfylde en stribe betingelser:
1. Der skal vælges en licens til projektet.
2. Det skal være et aktivt projekt.
3. Der skal være tilgængelig kildekode.
Microsoft Sandcastle var en kvajer!
Punkterne 1 og 3 blev ikke opfyldt !
Selvom det var hvad Microsoft sagde de ville…, og hvad CodePlex er til for…
For os, som altid er en lille smule anti-Microsoft-farvede, var det egentlig ikke den store overraskelse, men alligevel opsigtsvækkende, at Microsoft i dén grad ikke ønskede at opfylde egne forpligtelser.
Men så tog sagen en lidt uventet drejning.
Lederen af Microsofts open-source og Linux team, Sam Ramji handlede og fjernede projektet fra CodePLex og forfattede så tilmed en undskyldning til OSI (Open Source Initiative) på sin blog.
Her er et uddrag:
A number of people have alerted me in the last 24 hours that a Microsoft project called Sandcastle, located on Codeplex, used the Ms-PL and called itself ‘open source’ yet never posted the source code.
This is unacceptable and represents a violation of Microsoft’s Open Source policy. I take it extremely seriously….
I apologize to the OSI on behalf of Microsoft for this mistake.
Se dét synes jeg er flot og stort gjort af Sam Ramji.
Og et bevis for, at der hos Microsoft sidder personer, som besidder et større perspektiv, som ikke nødvendigvis harmonerer med “M$-jakkesættenes”.
Håber så blot, at Microsoft fremover har læst på lektierne, angående FOSS (Free Open Source Software), samt deres eget regelsæt på CodePlex.
Hvordan kan verdens største softwareudvikler, reklamere med, at de vil iværksætte open source projekter og så helt åbentlyst ikke ha’ den ringeste anelse om, hva det i realiteten indebærer ?
Har de nogle projektstyrings-problemer hos Microsoft ?
Har de ikke egenudviklet software til netop dét ?
Og egentlig er det vel også typisk Microsoft, at stille op med CodePlex, fremfor at benytte SourceForge, som alle andre.
Men det skyldes måske Microsoft’s berøringsangst overfor anden software, end deres egen ?
Kilder:
ZDNet: http://blogs.zdnet.com/microsoft/?p=1433
Port25: http://port25.technet.com/archive/2008/06/06/sandcastle-removed-from-codeplex.aspx
Cnet:http://news.cnet.com/8301-13505_3-9961303-16.html
CodePlex: http://codeplex.com
Open Source: http://www.opensource.org/docs/definition.php
Open Source Licens: http://en.wikipedia.org/wiki/Open_source_licenses