Dette blog-indlæg har eksisteret tidligere, udgivet den 03 juli 2008.
Forklaring: Min udbyder, Web10, har haft et uheld
Jeg vil ikke afvise, at teksten herunder kan indeholde spor af sarkasme, humor, munterhed, overdrivelse, samt kraftige spor af sandhed.
Vista er gået hen og er blevet yndlingsmålet for fingerpegning, forhånelse og latterliggørelse.
Med baggrund i Microsofts sædvanlige selvbrovtende og selvpromoverende facon, så er det i høj grad selvforskyldt.
Men jeg tror ærlig talt ikke de er i stand til at forstå problemet.
Deres modsvar vil, i Microsoft sædvanlige ånd, bestå i, at nedkæmpe konkurrenterne, fremfor at bruge kræfterne på, at fremstille dét som folk rent faktisk efterlyser.
Desværre er der også gået religionskrig i hele det hér OS – noget…
Og derved sættes almindelig sund fornuft uden for døren.
Med baggrund i Gizmodo.com : Ten Reasons Why Vista Isn’t That Bad, Ti årsager til, at Vista ikke er så dårligt endda, har jeg tilladt mig at udbygge artiklens indhold en smule, og trække Ubuntu med ind i ligningen.
Grundene til, at Vista ikke er så galt endda, er:
1: Det er mere sikkert end XP.
Muligt det er dét, men brugerne er stadig besværet med 3′die parts antivirus og firewall’s for at kunne være sikre nok.
Plus at det ofte virker fordyrende.
Og Vista’s User Account Control (UAC) er mere en form for “sikkerhed gennem besværliggørelse”, end et reelt sikkerhedsværktøj.
At benytte antallet af unikke trusler mod hhv. Vista og XP, som et sikkerhedsargument holder ikke.
Antal unikke trusler er først og fremmeste bundet op på et styresystems udbredelse og popularitet.
Ubuntu sku’ så være laaangt sikrere.
Og det er det da også, alene i kraft af hele sin Unix-lignende arkitektur.
Så på sikkerhed vinder Ubuntu over Vista, der vinder over XP…
2: Det er det pæneste Windows, nogensinde.
ØØØh… Fedt argument…, not !
Men Amerikanerne er jo også generelt til mere krom, glitter og visuel støj, end vi mere design-modne Nordboere.
Hvad værre er, så er al den farvelade med til, at gøre Vista til et tungt uhyre af et OS, som stiller massive hardwarekrav.
Så hvad angår det visuelle, vil jeg mene at det er alt, alt for subjektivt til at være et seriøst argument.
Personligt vil jeg langt foretrække Ubuntu med Beryl.
Nogle ikoner og skrifttyper i Windows er måske pænere end Ubuntu’s, men det er marginalt.
Så jeg kårer Ubuntu til at være æstetisk bedre end XP, som er bedre end Vista.
3: Spil virker næsten lige så godt under Vista, som under XP.
Den eneste fordel for Vista er vel DirectX 10, men det er måske netop derfor Microsoft havde så travlt med at DirectX 10 var Vista Only ?
Et klart Buuuh til Vista.
På spilfronten er Ubuntu håbløst bagud.
Så køb en konsol i stedet for !
Vinderen hér er XP, som er bedre end Vista, som er bedre end Ubuntu.
4: Vista Media Center er fantastisk!
Øh, nåh ?
Siger vi, at Vista er bedre end XP, så er der stadig langt op til den formiddable kvalitet, som Medibuntu stiller op med.
Et toptjekket mediesystem !
Vinderen uden sammenligning er: Ubuntu, som er langt bedre end Vista, som er bedre end XP.
5: Vista’s sleep-funktion virker.
Fint nok!
Det er vel også det den skal, men det gør XP’s også, så hvad er forskellen ?
Min Ubuntu virker også ganske fint.
Specielt elsker jeg “Skriv besked” muligheden ved log-on.
Så denne omgang lader vi stå som uafgjort.
6: Vista indbyggede søgefunktion er bedre og mere brugbar.
Der skulle ærlig talt heller ikke meget til.
I XP og tidligere Window’s udgaver har søgefunktionen ofte haft karakter af en rescourceædende virus.
Jeg ved ikke så meget om søgefunktionen i Vista, men jeg vil vove et øje og påstå, at den er lige så god som i Ubuntu.
Så hér har vi Ubuntu = Vista, der er bedre end XP.
7: User Account Control er brugbar for nogle mennesker…
Fint nok, men så er det gylle at Microsoft benytter det i sin højsang omkring den vidunderlige sikkerhed i Vista.
UAC er blot et irritationsmoment, alá Firefox’s latterlige nedtælling før installation af noget jeg selv ønsker at installere…
Optimistisk er det måske nok et skridt i den rigtige retning, at Microsoft ihverttilfælde er begyndt at tænke en form for sikkerhed ind i deres operativsystem. Ligesom på tide…
Ubuntu’en slår Vista’en med adskillige længder og Vista er egentlig kun marginalt bedre end XP.
8: Det er ikke så galt fat med driversupport, som der gives udtryk for.
Nej det vil jo give sig selv, da udviklerne ikke gives andre muligheder end, at udvikle drivere til Vista.
Målet opfylder sig selv, via tvang !
Det er stadig fuldstændig umuligt, at installere Windows (Vista) og få en fungerende maskine ud af det, medmindre du besidder en stak driver CD’er fra 3′die part.
Så vidt jeg er orienteret, så har de dog forladt floppydisk-afhængigheden, som klæbede til XP’en, tiltrods for, at floppy’er var på vej ud, da XP’en kom frem (Jeg har aldrig haft diskettestation fast installeret, siden jeg forlod Windows 98 !).
Ubuntu kan til gengæld køre næsten alt direkte.
Kun et trådløst netværkskort drillede, men så kunne jeg heldigvis downloade (via kabel) windowsdriveren (XP versionen) til kortet og benytte dén.
Fra næste Ubuntu er den slags drillerier en saga blot !
Og benyt så ikke Canon-udstyr på Linux !
Så hvad angår driversupport…
Set ud fra mængden af drivere, så er jeg overbevist om, at XP vinder over Ubuntu, der vinder over Vista.
Set ud fra “Kan anvendes Out of the Box” vinder Ubuntu over Vista, der er bedre end XP.
9: Der er ikke flere fejl i Vista, end i XP.
Og hvordan skulle det være bedre ?
havde han sagt at Vista har færre fejl, end XP så ville det være en positiv udmelding.
“Vores nye Dash 8 har i hverttilfælde ikke flere fejl end den gamle”.
Hvor sikker ville du så føle dig ???
Hvor lang tid er det liiige Microsoft brugte på udviklingen af Vista ?
Og så kan de ikke gøre det bedre, end: “Mindst lige så godt som XP” ?
Jeg kan end ikke huske hvornår min Ubuntu sidst crashede.
På det punkt er Ubuntu igen foran Vista, som nok er lidt foran XP.
10: Vista er ikke langsom, hvis du har RAM nok.
Jamen, hvorfor er Vista designet til, at være så grådig ?
Det har været et af hovedankepunkterne siden ihverttilfælde Windows 3.0, som var min egen første Windows.
For hver version blev grådigheden efter RAM og muskelkraft værre og værre.
Med den mængde RAM, som lader Vista køre smertefrit, får du et fartmonster ud af XP og endnu mere ud af Ubuntu’en.
På dette felt vinder Ubuntu igen, efterfulgt af XP, med Vista ind på en sørgelig sidsteplads.
Jeg kan så godt forstå, at det er svært at tage de folk seriøst, som brokker sig over, at tingene i diverse menuer ikke sidder hvor det plejede.
Tænk om alting var blevet hvor det var, siden Windows 1.0 ?
De fleste brugere tilpasser alligevel deres system efter behag.
Og netop på tilpasningsfronten er Ubuntu igen foran alle Windows versioner.
Filoverførsel er langsom i Vista, efter sigende bedre efter SP1, men det undrer mig hvordan/hvorfor Microsoft har lavet det sådan, for XP er ikke noget filoverførselsfartmonster.
Jeg har en lille djævel siddende på min ene skulder, som fortæller, at Bill sidder og leger med Ubuntu, når han kan slippe afsted med det.
Og så for et syns skyld, benytter han indimellem Vista.