Babyjogger, jogging stroller, løbevogn

Kært barn har mange navne, men de er ikke til at få fat i !!!

ÅÅÅh jo, man kan købe “Den originale Baby-Jogger” flere steder, og andre lignende…, men jeg vil altså ikke ha’ det lort !
Nej ok, de er ikke nødvendigvis noget lort, men de opfylder altså ikke mine behov for en jogger.

Det gør derimod BOB Revolution og inStep Safari f.eks og tildels Mountain Buggy (lidt for små baghjul), men tilsyneladende er det Danske jogger-marked stift, lukket og konservativt, for de er ikke til at opdrive.
Jeg har behov for en jogger med drejeligt forhjul !
Kun kasseformede container lignende modeller og næsten alle med manøvrebesværliggørende fastmonteret forhjul, er til at opdrive.
Og priserne herhjemme er pænt det dobbelte af i USA !!!
Hmmm, fandt faktisk en Mountain Buggy, men i plørebrun og til komplet vanvittig pris.

Jamen så går jeg da online og shopper.
NOT !!!

Tilsyneladende er det ikke til at opdrive nogle butikker på denne klode, og langt mindre i USA, som vil eksportere joggere hertil.
End ikke via Amazone.com kunne det lykkes !

Hvad fanden er det for en on-line handel lorte amatørverden vi befinder os i ???
Hvorfor er det Danske marked så jogger-fattigt, begrænset og lukket ???

Meget muligt at Baby Jogger modellerne er gode at løbe med, men de andre er altså gode nok.
Jeg er sgu’ da ligeglad med at sætte rekordkilometertider når jeg løber med jogger. Dér har jeg altså mere fokus på, at jeg løber en tur sammen med knægten, end hvor hurtige vi er.
Det svingbare forhjul låses, når der løbes og sørg for at det er godt hårdtpumpet.
Så er den lidt mindre hjulstørrelse uden praktisk betydning.
Hjulstørrelsen på en jogger gør, at den er mere behagelig og mindre bumpende, end normale klapvogne. Også når der køres i byen. Men så skal den ha’ svingbart forhjul for at kunne manøvreres rundt.
Hvilket den så kan i overlegen stil !

Åbenbart er gennemsnitsforældren for stupid til at indse det, beklageligvis, og åbenbart sidder der en eller anden etableret jogger-mafia og sørger for, at kun nogle få røvsyge produkter til opskruede priser er tilgængelige her i Danmark, og at alle andre holdes ude !

En kvik mand vil kunne lave en blomstrende internetbutik med BOB, inStep og Mountain Buggy og et antal billigere Kina-modeller, hvis han er interesseret i importbranchen.
Lækker professionel hjemmeside, god kundeservice og fornuftigt prisniveau, så kører det !

5 comments

  1. …jeg må indrømme at jeg synes tonen i indlægget er noget grim, taget i betragtning af, at du er forælder!!!

    Når det nu er sagt, så kan jeg godt følge dig. Og det kunne da være rart om nogen snart lavede den omtalte hjemmeside…

    Selv er jeg “helt ny” både omkring løb og barn og må indrømme at prisen på en jogger slog lidt hårdt! Hvad vil du anbefale af det, der findes på markedet nu?

  2. Hej Pernille

    Joooh, lidt hård i munden !
    Hvilket jeg selvfølgelig ikke er overfor min elskede dreng (se http://www.miribu.dk).
    Kun overfor den branche, som har sat sit så benhårdt og kvælende på den danske jogger-verden.
    Problemet har eksisteret i adskillige år.
    Mindst 20 !!!
    Og der er ingen bevægelse, at spore.
    Når man i udlandet, især USA, så ser det gigant udvalg af kvalitets-joggere, som eksisterer, så bliver jeg helt trist. Og gal på de Danske forbrugeres vegne.
    BOB’en er stadig det bedste, men ikke til at skaffe. Derimod har jeg nu oftere og oftere set One Tree Hill’s Mountain Buggy. Den er let og i god kvalitet, men skrigende (for) dyr.
    Og hvorfor kun brun og sort, når den kan fås i et langt større udvalg af farver ?
    mvh Ib

  3. Noget nyt fra løbejoggerfronten ? Jeg er løbet ind i samme problem med BOB Revolution og InStep Safari og søger desperat efter en løsning for at kunne købe og få den til DK !!

  4. Hej Jan

    Jo, dér er skam nyt.
    Ganske udemærket nyt, faktisk.

    Vi er faldet over EasyWalker Sky, som er et udemærket alternativ til begge de vogne du nævner.
    Ændrer ikke ved, at BOB’en er langt den bedste, men EasyWalkeren er helt fin.
    Et fif: Jeg har købt et sæt (bag)hjul i større diameter, som jeg så benytter til løb.
    Simpelt trick, som giver bedre komfort for Silas og for mig 🙂
    Standard hjulene er så bedre, når man snor sig rundt i byen, eller blot på en famillie-gåtur.
    F.eks Tojbamsen har den, omend deres tilbudspris er det som modsvarer standardprisen alle andre steder.
    (Lidt uren markedsføring…)
    Ellers kan den hjemtages fra Holland.

    Mvh Ib

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.